Nyt fra Kommunen
Tollundskolen i Kragelund får flere elever
Det viser en prognose. Der går 83 elever på Tollundskolen i Kragelund. Det ventes at stige til 94 i 2029/30 og blive i det niveau frem til 2037/38, hvor elevtallet ventes at være 92.
I Kragelund og Frederiksdal er der 73 børn fra 0-6 år, som har behov for pasning i vuggestue, dagpleje og børnehave. Det forventes ifølge en prognose for dagtilbud at blive i det niveau frem til 2030 for så at stige en smule til 78 børn i 2036.
Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget tager prognoserne til efterretning.
(Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget, 07.04.2025, punkt 4 og 5)
Hærvejsruten får ny skiltning
Silkeborg Kommune deltager sammen med andre kommuner i et fælles projekt, som skal styrke både vandre- og cykelruten langs Hærvejen. Projektet skal gøre ruten mere attraktiv for besøgende og understøtte lokalsamfundenes turisme og handel.
En ny ensartet afmærkning bliver det første konkrete resultat af indsatsen og forventes klar i 2026. Fra nord mod syd går ruten vest om Thorning til Kompedal Plantage, til Bølling Sø, vest om Funder Kirkeby, forbi Gjessø, igennem Sepstrup og rundt om Vrads.
Ruten gennem Silkeborg Kommune er ca. 50 km fordelt på fire etaper og anses for at have høj oplevelsesværdi, og arbejdet fokuserer derfor på at gøre faciliteter som overnatning, spisning og kulturelle tilbud mere synlige. Klima- og Miljøudvalget er orienteret om sagen.
(Klima- og Miljøudvalget, 31.03.2025, punkt 13)
Kragelund Forsamlingshus fylder 100 år i 2025
Kragelund Forsamlingshus fylder 100 år i 2025, og det ønskes fejres. Arrangørerne bag fejringen har søgt om 31.000 kr. til at fejre jubilæet med aktiviteter for både børn og voksne.
Programmet strækker sig over to dage i september og inkluderer kagekonkurrence, festmiddag, børneaktiviteter og lokal musik.
Sundheds- og Nærhedsudvalget beslutter at støtte fejringen ligger uden for udvalgets bevillingsområde, men de anbefaler arrangørerne at søger midler fra Kultur- og Fritidsområdet i stedet.