Giv et praj til Silkeborg Kommune
Vinteren er over os, og den giver huller i vejene og ujævne fortove. Hård blæst og manglende beskæring giver ofte anledning til træer, der rager ud på vejen. Det vil Silkeborg Kommunes vejvæsen gerne informeres om, og du kan hjælpe til.
Du kan informere på kommunens hjemmeside eller via mobil-appen Giv et praj. Her kan du også se, om andre allerede har rapporteret om samme problem.
Du kan se kommunens hjemmeside her, hvor du også kan finde links til at hente mobil-apps. Og har du brug for hjælp til at rapportere eller hente apps, eller bare vil se eksempel på forløbet kan du kigge i denne vejledning.