Kragelund & Frederiksdal

Udgivet 09/12/2018 Nyheder

Biblioteksbøger

Se også den lille film om hvordan du henter bøger. Den ligger på Facebook i ’Os der bor i Kragelund’.
Vidste du, at du kan låne bøger, lydbøger, CD’er, film og strikkeopskrifter fra Silkeborg Bibliotekerne – og få dem bragt til og fra Kragelund? Nu foregår udlevering og aflevering af biblioteksbøger på Plejehjemmet – i Kragelund Bogcafe. Her er der opstillet en grøn kasse til både udlevering og aflevering.
1. Start med at ændre dit BIBLIOTEK/AFHENTNINGSSTED til ’Kragelund Lokalbrugs’, ja det hedder det stadig 😉 Du ændrer det på hjemmesiden silkeborgbib.dk eller via app’en ’Biblioteket’ eller på ring til biblioteket på tlf. 87 22 19 00.
2. Bestil herefter på hjemmesiden silkeborgbib.dk eller via app’en ’Biblioteket’ eller på tlf. 87 22 19 00.
3. Hent materialerne onsdagen derefter på Plejehjemmet, i Bogcafeen, i kassen fra biblioteket efter kl. 14.
4. Forlæng lånetiden via hjemmesiden, app’en eller telefon, eller aflever bøgerne i kassen i Bogcafeen på Plejehjemmet inden kl. 8:30 den sidste onsdag – inden din afleveringsdato.
Støt dvs. brug ordningen – så vi kan beholde den!
Lad os sammen sørge for at vi fortsat kan få bøger bragt til Kragelund i det nye år. Det er godt, særligt for de små, de travle og de der ikke kan køre selv. Vi skal op på 40 lånte materialer om ugen for at undgå, at Silkeborg Bibliotekerne lukker ordningen i Kragelund.
Det kan vi vist godt klare – så skift dit afhentningssted i dag, så er der bøger film og strikkeopskrifter til dig på onsdag i Kragelund Bogcafe!